Norlys: Nul softwarefejl i otte måneder.
Sådan opgraderede nLogic den kritiske netværksinfrastruktur hos Danmarks største energi- og telekoncern.
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 3,5 millioner kundeforhold, 4.650 medarbejdere og så er Norlys ejet af ca. 820.000 andelshavere.
Norlys ejer landets største elnet, fibernet og halvdelen af TN Network samt et landsdækkende ladenetværk. Dermed driver Norlys den kritiske infrastruktur, som danske forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag. Denne case viser, hvordan nLogic gennemførte en BNG opgradering for Norlys uden driftsforstyrrelser.
Bag infrastrukturen ligger et netværk, der skal fungere hele tiden. Oppetid er ikke bare en teknisk KPI, men et løfte til kunderne. Og det stiller høje krav til Norlys
Ambitioner om en stærkere platform til fremtidens krav
Som en del af Norlys’ løbende arbejde og store ambitioner om at levere det bedst mulige produkt til sine kunder, besluttede Norlys at opgradere BNG-softwaren på deres Juniper MX subscriber-platform til deres fibernet. Den nyeste software giver forbedret skalerbarhed, bedre redundans og understøttelse af IPv6, og bringer platformen op på et niveau der matcher de voksende krav til stabilitet, performance og fremtidssikring til organisationer som Norlys.
Det er en kompleks opgave. En BNG-opgradering på en platform der håndterer subscriber management for en af Danmarks største teleoperatører kræver omhyggelig planlægning, omfattende tests og tæt koordinering. Det var en opgave, Norlys ønskede at løfte med en partner med den rette tekniske dybde.
Vores BNG-platform er grundlaget for subscriber management på hele vores fibernet, så en softwareopgradering er ikke noget, vi tager let på.
Peter Madsen, Manager for 2nd Level Fixed Network Operations hos Norlys
“Vi havde brug for en partner, der forstod kompleksiteten og kunne tage ansvar for hele forløbet, fra testplanlægning til de natlige servicevinduer, hvor opgraderingen blev rullet ud. nLogic havde den tekniske dybde og den hands-on tilgang, der gjorde, at vi kunne gennemføre opgaven uden driftsforstyrrelser for vores kunder.” fortæller Peter Madsen, Manager for 2nd Level Fixed Network Operations hos Norlys.
Sådan greb nLogic BNG opgraderingen an
nLogic påtog sig rollen som udførende konsulent på hele opgraderingsprocessen. Det betød at nLogic udviklede den konkrete procedure for, hvordan softwaren kunne opgraderes sikkert, koordinerede løbende med Norlys for at sikre kompatibilitet og stod for gennemførelsen i tæt samarbejde med Norlys’ eget team.
Den fysiske hardware der er blevet brugt til opgraderingen, er Juniper MX, en multifunktion core- og edge-router, der er grundlaget for Norlys’ subscriber management.
Arbejdet foregik over adskillige natlige servicevinduer uden for almindelig arbejdstid, for at minimere risikoen for driftsforstyrrelser hos Norlys’ kunder. Det krævede præcis koordinering, grundige tests og en partner der var til stede når det gjaldt.
Resultatet
Siden opgraderingen blev gennemført, har Norlys ikke haft en eneste softwarefejl i otte måneder. Oppetiden er markant forbedret, og platformen lever nu op til de høje krav og ambitioner Norlys stiller til deres infrastruktur og dermed også brugeroplevelse deres kunder sidder med i sidste ende.
Med den nye softwareopgradering skal der nu også bruges langt færre ressourcer på eventuelle uforudsete hændelser og fejlfindinger, som i stedet kan bruges til udvikling og optimering, der kan styrke Norlys’ evne til at levere den kvalitet deres kunder forventer.
Et partnerskab bygget på teknisk dybde
For en koncern af Norlys’ størrelse og kritikalitet, er det afgørende at have en partner, der ikke bare leverer produkter, men som kan stå inde for den tekniske eksekvering i de mest krævende situationer. Det er den rolle nLogic udfylder: en specialist med dyb erfaring med HPE Juniper Networking, lokal tilstedeværelse og evnen til at tage ansvar for komplekse opgaver fra plan til drift.
Kontakt os for mere information
Vi vejleder vores kunder til en sikrere digital fremtid, med vores leverandørers løsninger og vores kompetence inden for netværk, datacenter og sikkerhed.