I en digital verden, hvor printere, kameraer og selv køleskabe er koblet til internettet uden reel styring, kan enhver tage kontrol. Men hvad sker der, når en frustreret elev udnytter denne virkelighed til at aflyse en hel eksamen?
Et digitalt mareridt – til under 100 kroner
Forestil dig: Det er eksamensdag. En presset og frustreret elev beslutter sig for at tage en genvej. På under ti minutter køber vedkommende et DDoS-angreb på det mørke net – til blot 100 danske kroner. Målet? At sabotere eksamen ved at overbelaste systemet. Kort efter går hjemmesiden skoleeksamen.dk. Eksamen må aflyses.
Det lyder som et filmscenarie – men det er fuldt muligt. Det mest skræmmende? Angrebet kan blive udført via enheder, som ingen havde mistænkt for at være sårbare: printeren i mødelokalet, kameraet i kantinen, det smarte køleskab i personalerummet eller en glemt server i kælderen.
Når alt er tilladt – er alt muligt
Ved du egentlig, hvad dine computere, printere, kameraer og smart devices har adgang til på nettet? Hvis alt er tilladt – altså at der ikke findes en præcis allow-liste for applikationer, porte og URL’er – så sidder du på en digital bombe.
Uden klare begrænsninger og kontrol kan enhver enhed blive en del af større angreb: DDoS, datatyveri, systeminfiltration. Disse kompromitterede enheder er guld værd for cyberkriminelle.
Hvad er en allow-liste, og hvorfor er den vigtig?
En allow-liste (eller tilladelsesliste) er en sikkerhedsstrategi, der definerer, hvilke applikationer og netværksforbindelser en enhed må bruge. I stedet for at forsøge at blokere alt ondsindet, tillader man kun det nødvendige – og blokerer resten.
Eksempler:
- En printer har kun behov for at kommunikere med printserveren.
- Et overvågningskamera skal kun kunne tale med lagringsserveren.
- Alt andet trafik er overflødig og potentielt farlig.
Ved at bruge allow-lister pr. enhedstype kan man drastisk reducere angrebsfladen og opnå langt bedre netværkskontrol.
Zero Trust – mere end bare et buzzword
Zero Trust handler ikke kun om brugerkontroller – det handler om alt. Det grundlæggende princip er simpelt: Stol aldrig på noget – verificér alt.
Et ægte Zero Trust-miljø indebærer:
- Kun at tillade det, der er nødvendigt for hver enhedstype.
- At printere kun må tale med deres egne servere.
- At kameraer ikke får kontakt med tilfældige IP-adresser i udlandet.
Denne tilgang understøtter ikke blot god praksis – den er i overensstemmelse med:
- ISO 27001:2022
- NIS2-direktivet
- CIS Controls v8
Risikoen ved at mangle kontrol
Uden kontrol over enhedernes netværkstrafik risikerer du:
- At dine IP-adresser bliver blacklistet
- At virksomhedens omdømme lider skade
- At du pådrager dig juridisk og økonomisk ansvar
Hvordan nLogic kan hjælpe
I en tid, hvor alt er tilsluttet, er digital modenhed og proaktiv sikkerhed vigtigere end nogensinde. nLogic hjælper din organisation med at få overblik, kontrol og sikkerhed.
Vi hjælper dig med at:
- Kortlægge og klassificere enheder og trafik
- Etablere segmentering og politikker efter Zero Trust-principper
- Opsætte konkrete allow-lister for applikationer og tjenester
- Overholde kravene i relevante standarder og lovgivning
nLogic kombinerer teknisk ekspertise med brancheerfaring – og vi er klar til at løfte din cybersikkerhed til næste niveau – tag kontakt med os i dag for at starte din rejse.
Har du en allow-liste for hver enhedstype?
Hvis ikke – så er det på tide at komme i gang. Din digitale fremtid afhænger af det.